Grænseland

Konsekvensen af, ikke at kunne sige fra
Ikke at kunne sige Nej
er STOR

Jeg føler, at jeg har mistet mig selv
Tabt mig selv
i et spil om grænser
der ikke længere er der.

Når éen grænse er brudt, er den forsvundet
og de næste brydes
en efter en
som perler på en snor.

Mine grænser er blevet nedbrudt
på ny

Og ligeså er jeg......

Vandrer i natten

Natten ligger tungt over byen

Vejene ligger nærmest øde
kun få biler kører forbi.
Sænker farten en anelse
men stopper ikke helt op.

Jeg vandrer rundt i gaderne
Alene, uden mål.
Uden noget sted at gå hen
Intet sted, at vende mig imod

Lyden af mine hæles trampen
runger i de tomme gyder
Jeg hører kun mit eget hjerte slå
Hører kun angstens slag i brystet

Jeg vandrer rundt i gaderne
til angsten har sluppet sit greb.
Til rebet om min hals er løsnet
og jeg igen kan være ingenting

Min ene støvle strammer om min ankel
Skærer sig ind i min fod
Jeg er ligeglad
Mærker ikke længere smerte

Jeg vandrer rundt i gaderne
til solen står op
Vandrer ensomt rundt
uden at kunne finde hjem

Pengene fra i nat
brænder mod min beskidte hud
Klistrer sig fast
ligesom billederne af nattens skam.

Jeg vandrer rundt i natten
Alene, uden mål.
Og håber en eller anden vil samle mig op
Gøre en ende på min vandring
..

Slås

Jeg slås med tanken om at gå tilbage

Jeg kan ikke få luft
her hvor jeg er.

Slås & kæmper som en gal!
for ikke at gå tilbage......

'Hvor ville det være nemt' hvisker stemmen i mig
'bare gå tilbage og....... glemme'

Mit syn bliver sløret af indædt had
hadet til mig selv, og ønsket om at destruere
Jeg ser ikke mere klart

I smerten bliver jeg væk
Smerten som jeg ikke længere kunne mærke
For hver gang, blev den svagere og svagere
indtil jeg til sidst ikke var der

Jeg glemmer i mit indre skrig
mit råb på fred
at smerten åd mig op
At smerten fyldte så meget
at den til sidst ikke eksisterede

Jeg bilder mig ind, at jeg ville kunne gå tilbage
ligeså kold og følelsesløs som før

'Bare for et øjeblik?'
'Kun dér kan jeg glemme'....

Men jeg ved, at glemslen er kort
Jeg ved at vejen vil æde mig op
Indtil jeg står tilbage
Og ikke længere kan se frem

Fordi mit syn er sløret
af virkelighed
og trangen til at glemme

Blot for et enkelt sekund