søndag den 18. januar 2009

Jeg tror ikke at jeg kan


Har lyst til at løbe min vej.
Løb! Løb! Løb!
Lukke øjnene og glemme
Kun se vejen foran mig
Bare løbe.
Væk væk væk!

Kaste mig selv udover kanten
og mærke hvordan jeg falder til jorden
med et brag
Mærke hvordan min krop splintres
i tusinde dele.

Forstår du når jeg siger
at min krop ikke er min?
Når jeg siger
at den ikke er en del af mig
Den må smadres
Splintres & blive flået i stykker.
Først dér
er jeg fri.

Men jeg er fanget her, i en krop der gør ondt.
En krop der insisterer....
En krop der konstant fortæller mig
at den er der

Jeg skal tage den til mig
Kroppen
Leve med den
Altid.

Jeg vil så gerne være den foruden
Hvordan skal jeg leve
med den på slæb?

Forstår du hvad jeg siger?

Jeg tror ik' jeg kan.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det er uretfærdigt at ét menneske skal føle så meget smerte og opleve så meget ondt :'(