slider min kærlighed

'Jeg kan ikke være din veninde Silje, når du er luder'.
Siger hun......sådan helt koldt og ligeud. Uden omsvøb.
Ordene skærer sig ind i min mave. Skærer gennem mig, og splintrer mig i tusinde stykker.

'Jamen. ...
Det er jeg ikke mere! Hør nu på mig! Jeg gør det ikke mere!

Hun lytter ikke længere.
'Jeg ville jo bare forklare dig dét! Jeg gør det ikke mere!'
Hun ser på mig med foragt.
'Det er ligemeget. Du har været'.

Mit hjerte knuses.
Smadret.
Itu.
Flækket.
Splintres.

Jeg giver og giver.
De slider min kærlighed op.... og smider mig på gulvet, når de er færdige med at bruge mig.

Øjne

Virvler rundt i tankestorm her i nat. Panik, angst, sorg - et stort åbent sår.
Her er stille i natten, men hører fortsat et åndedræt der ikke er mit eget.
Ser hendes øjne stirre på mig - med foragt. Et blik som kun jeg ved hvad betyder. Hun behøver ikke tale - hendes blik siger alt. Forstår du?

Hun skræmte mig fra vid og sans.

Trækker hætten op over hovedet, slukker alt lys og stirrer ud i natten.

Mit helvede

Føler mig slået itu. Flygter ind under hætten, og gemmer mig der til de værste skår er kastet henover mit hoved.

Tårene løber ned af kinderne.

Sådan føles flashback.
Ikke nemt at stå i, ude i den virkelige verden.
Med netto poser, cykel i den anden hånd og en krop der bliver revet midt over.

Smider hvad jeg har i hænderne og styrter i læ. Søger beskyttelse.

Hvor er nu min cykel? Hvor smed jeg mine indkøb, min pung og mine nøgler?
Har låsesmed på speed-dial. Med mindre mobilen også er væk.
Så må jeg liste med dukket hoved, og røde kinder af skam, ind og låne telefonen i det lokale pizzaria. De kender mig efterhånden.

Forbandet svært at opretholde den almindelige gængse hverdag.
Svært at agere ude i den virkelige verden.

Kører den samme plade i mit hoved igen og igen : "så forstå mig dog".
I håb om, at jeg en dag selv forstår.
I håb om at helvede vil slutte, og verden blive lys for mit blik. Både det indre og det ydre.