Synes jeg ville dele en sang med jer, som jeg har modtaget af en kvinde der læser min blog.
Jeg kan desværre ikke lægge den udsom lydfil, men teksten i sig selv er stærk.
Satte i hvert fald tanker igang hos mig - dét der med master of puppets.
Hele tanken om at være en marionetdukke. At have en master.
"Once I travelled 24 hours a day
Not wishing to feel a thing
I was sure that if I stopped for a while
I would relive my childhood again
All the images would reappear
And the Master of puppets would be there
Foolish enough to never see
The beautifull things now surrounding me
A second chance to make a childhood right
My own misery was the only thing in sight
I´ve been trying to make him disappear
But the Master of Puppets will always be there
The Master of puppets
What a wonder full show
Master of puppets
Why will you never go…
Away to the land of dreams
And leave the puppets be
The Master of puppets creates his toys
He can make the funny or full of joy
But he can as easily take it away
Erase the hope for one more day
Think of all the good things a Master can do
Maybe just not for you
The Master of puppets
What a wonder full show
Hear me Master of puppets
Now it´s the time to go
Away to the land of dreams
And leave the child in peace"
Af Lonnie Moegelmose Christensen
tirsdag den 21. oktober 2008
torsdag den 9. oktober 2008
Brevet til min krop
Jeg HADER dig.
Du forrådte mig. Du gik med på deres ’lege’, og lod mig stå tilbage, lod mig i stikken.
Du giver mig kvalme.
Et enkelt blik på dig, og tårerne triller ned af mine kinder.
Jeg ønsker mig en ny krop. Det er det eneste jeg ikke kan få – en ny.
Hvordan skal jeg lære at leve med dig?
Du blev en del af dem, og jeg kan ikke finde ud af hvor du slutter og de starter.
Jeg HADER at skulle være sammen med dig – hader at hænge på dig. Jeg bliver aldrig fri for dig!
Du er brændt, brændemærket med ordet LUDER, og du lod det ske. Du lod hende brænde ordet ind i mig, uden så meget som at give mig tanken om smerte.
Nu mærker jeg den fysiske smerte. Men det er for sent!
Forstår du ikke det?
Du skulle have hjulpet mig – du skulle have sagt fra – sat grænsen - vredet dig af smerte – flygtet. Men i stedet stivnede du, og lod mig være alene med mine tanker.
Jeg mærker hvordan du prikker til mig hver dag nu. Og jeg bliver panisk, til tider hysterisk. Jeg kaster op af afmagt og fysiske smerter.
Jeg kan mærke alt det du ikke ville mærke, mens det stod på.
Du overgiver dig gang på gang. Og lader mig forsvinde ud i ingenting. Jeg svæver rundt udenfor dig, og forsøger febrilsk at komme tilbage så jeg kan stoppe dét der overgår mig.
Men du lader mig ikke komme tilbage, før efter det er hændt.
Så forsvinder du til gengæld, og lader mig stå tilbage med væmmelsen, fortvivlelsen, afmagten og sorgen.
Du har forrådt mig, og du bliver ved.
Jeg græder lige nu, for jeg bliver nødt til at leve med dig – altid.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne det.
Forsøger febrilsk at lappe dig sammen, men du bliver nødt til at hjælpe mig på vej nu. Ellers ender vi begge med at gå i stykker.
Jeg tror ikke du kan holde til mere ødelæggelse. Du går i stykker. Og det gør jeg også.
Du forrådte mig. Du gik med på deres ’lege’, og lod mig stå tilbage, lod mig i stikken.
Du giver mig kvalme.
Et enkelt blik på dig, og tårerne triller ned af mine kinder.
Jeg ønsker mig en ny krop. Det er det eneste jeg ikke kan få – en ny.
Hvordan skal jeg lære at leve med dig?
Du blev en del af dem, og jeg kan ikke finde ud af hvor du slutter og de starter.
Jeg HADER at skulle være sammen med dig – hader at hænge på dig. Jeg bliver aldrig fri for dig!
Du er brændt, brændemærket med ordet LUDER, og du lod det ske. Du lod hende brænde ordet ind i mig, uden så meget som at give mig tanken om smerte.
Nu mærker jeg den fysiske smerte. Men det er for sent!
Forstår du ikke det?
Du skulle have hjulpet mig – du skulle have sagt fra – sat grænsen - vredet dig af smerte – flygtet. Men i stedet stivnede du, og lod mig være alene med mine tanker.
Jeg mærker hvordan du prikker til mig hver dag nu. Og jeg bliver panisk, til tider hysterisk. Jeg kaster op af afmagt og fysiske smerter.
Jeg kan mærke alt det du ikke ville mærke, mens det stod på.
Du overgiver dig gang på gang. Og lader mig forsvinde ud i ingenting. Jeg svæver rundt udenfor dig, og forsøger febrilsk at komme tilbage så jeg kan stoppe dét der overgår mig.
Men du lader mig ikke komme tilbage, før efter det er hændt.
Så forsvinder du til gengæld, og lader mig stå tilbage med væmmelsen, fortvivlelsen, afmagten og sorgen.
Du har forrådt mig, og du bliver ved.
Jeg græder lige nu, for jeg bliver nødt til at leve med dig – altid.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne det.
Forsøger febrilsk at lappe dig sammen, men du bliver nødt til at hjælpe mig på vej nu. Ellers ender vi begge med at gå i stykker.
Jeg tror ikke du kan holde til mere ødelæggelse. Du går i stykker. Og det gør jeg også.
søndag den 5. oktober 2008
De så den anden vej
Hvorfor var der ikke nogen der valgte mig? Valgte at fjerne mig fra vanviddet?
Hvorfor så de den anden vej?
Græder som pisket idag.
Hvorfor så de den anden vej?
Græder som pisket idag.
lørdag den 4. oktober 2008
Støt børn på hjem
Køb et bogmærke, og støt børn på hjem med at få en fremtid.
Meld dig ind på gruppen 'støt børn på hjem' på http://www.facebook.com/.
På gruppens side kan du se hvordan du bestiller dit bogmærke.
Du kan også kontakte stifteren Jannie på:
bak@janniebak.dk eller telefon: 40879034.
Et bogmærke koster 50 kr, og går ubeskåret til børn på hjem.
Meld dig ind på gruppen 'støt børn på hjem' på http://www.facebook.com/.
På gruppens side kan du se hvordan du bestiller dit bogmærke.
Du kan også kontakte stifteren Jannie på:
bak@janniebak.dk eller telefon: 40879034.
Et bogmærke koster 50 kr, og går ubeskåret til børn på hjem.
Abonner på:
Opslag (Atom)