Prostitution - det mest ufrie valg jeg kender (skrevet år 2008)

Tanker, 2008.
.....................................................

Jeg blev som barn tvunget af min mor til at tage med fremmede mænd.
Jeg fik gaver af disse mænd, óg ligeledes min far, når han & de havde fået dét de ville have: Seksuelt 'samværd' med mig.
Jeg lærte som lille pige, at tilbyde sex - at servicere mænd, og give dem dét de bad om.
Bad de om sex, jamen så fik de det.
Jeg havde lært ganske tidligt, at det var dét eneste jeg kunne.
Som min mor sagde: "Du blev født til luder, Silje, og du vil dø som luder".

Der kom mange mænd i mit "hjem", og jeg blev ført væk af mange af dem.
Vi kørte til diverse p-pladser hvor jeg servicerede dem det bedste jeg havde lært. Når jeg kom hjem, misbrugt - beskidt - med en krop der var ødelagt, ville min mor ikke være i nærheden af mig. Hun afviste mig, og sagde at jeg var ulækker, beskidt, en skidt tøs. Min far 'tog mig derimod til sig' .
Jeg overtog min mors plads i sengen.
Hans berøring var ligeså frygtelig.... men på en måde var det værre at møde min mors afvisning, end min fars overgreb.
Min mor fik mig til at væmmes ved mig selv, og fik mig til at skamme mig enormt.
Nogle gange stod hun så tæt på mig, at jeg ville kunne røre hende - men jeg kunne aldrig nå hende.

Vejen blev lagt for mig for MANGE år siden. Mine forældre lagde stenene på den sti jeg skulle betræde.En dag fik jeg nok. Jeg kunne ikke mere - så brød ud af misbruget.
Men selvom jeg ændrede kurs, så fulgte misbruget og salget af min krop med mig.
De mænd jeg var blevet solgt til, fulgte med. Og der kom nye til.
Hurtigt blev det sådan, at jeg endte i situationer hvor jeg skulle passe på mig selv - og undgå kontakt med mænd. Men jeg anede ikke hvordan.
Hvordan undgår man at sætte sig selv i farlige situationer? Jeg havde udelukkende levet i farlige situationer hele mit liv. Det blev 'nemmere' at gøre som altid: Finde mig i det, og vente til det var overstået. ('hvis jeg ikke er her, så sker det ikke')
På den måde fortsatte mit liv med seksuelt misbrug, prostitution og voldtægter.
Forskellen var måske, at nu var jeg myndig. Jeg fik penge for at servicere mænd, og det hedder at være prostituteret. Jeg var luder, præcis som min mor sagde.

Jeg havde opsøgt diverse terapeuter, psykologer osv. for at få bearbejdet min fortid med incest, vold og tortur. Men jeg nåede aldrig til at sige sætningen: 'Jeg tjener penge på at sælge min krop'.
Jeg var SÅ bange for at de skulle opdage det. Skulle opdage hvor ussel, beskidt og naiv jeg var.
I virkeligheden endte jeg med også at tilfredsstille dem -altså terapeuterne. Sagde dét jeg troede de ville høre.
Det tragi-komiske i dét var, at jeg lagde mig på lagnet for at tjene penge til at kunne betale min terapi..... jeg tjente penge ved at lade andre misbruge mig, som jeg så brugte på at komme videre i tankerne om, at jeg skulle være MIG - at jeg skulle finde mig selv.
Det var simpethen SÅ rodet!

Jeg havde gang i så mange forskellige masker, at jeg ikke selv kunne holde styr på det.
Jeg anede hverken ud og ind.
Indtil den dag i april måned, hvor jeg opdagede at jeg var gravid. Igen.
Den dag jeg fik tid til aborten besluttede jeg at jeg ville give mig selv en sidste chance!
Jeg ville finde én der kunne forstå hvad det var jeg sagde. En som ikke ville dømme mig som en dum, naiv og beskidt kvinde på 26 år, som skulle tage sig sammen og se at få styr på sit liv.

Men hvor i alverden går man hen, og beder om hjælp til at komme ud af prostitution? Hvor tænker du, at man kan gå hen, når alt er kaos og verden ikke forstår? Når samfundet dømmer dig fordi du 'selv har valgt at være prostitueret, og derfor selv har ansvaret for dit liv'.

Jeg synes det er skræmmende at det den gænse holdning: At det er dit eget valg. Mit indtryk er, at man selv skal have viljen, modet og overskudet til at opsøge hjælp. Jeg havde overskudet, til at søge hjælpen. Jeg søgte på nettet, og fandt en psykoterapeut, som jeg opsøgte. En terapeut, som viste sig at kunne hjælpe mig.
Hvis jeg ikke selv havde magtet at lede efter den rette hjælp, hvad så?
Ja, jeg kan godt se billedet for mig. kan godt se hvor mine veje havde ført mig hen - og det var ikke noget kønt sted.

Jeg kæmper idag fortsat en kamp for at slippe fri. Jeg er 26 år, og sælger fortsat min krop for penge.
I virkeligheden handler det slet ikke om penge eller sex. Det handler om at være fanget i et mønster som er så svært at bryde, og være så indædt led og ked af sig selv, at jeg tænker: Det er lige meget - tag min krop hvis du vil, jeg vil alligevel ikke have den!

Man skulle måske tro, at prostitution er noget man selv vælger. Fordi man selv har ansvaret for sit liv. I så fald ville jeg ønske at jeg havde valgt anderledes.
Men er det realistisk at dunke mig selv oveni hovedet med tanken om, at jeg skulle have valgt en anden vej? Er det realistisk at tænke at jeg kunne gå direkte fra 18 års misbrug, vold, voldtægter og salg af min krop... og direkte ud i friheden?

Hvad ER frihed?
Det har jeg intet begreb om - det er der nogle andre mennesker, som er nødt til at vise mig.
Men jeg ved én ting, og det er at prostitution: Det er da nok det mindst frie valg jeg overhovedet kender!

Kh Silje

første - og andenrangs mennesker

Jeg er harm over at opleve, at der findes mennesker indenfor det offentlige hjælpe-system, som deler mennesker op i 1. og 2. rangsmennesker.
Og at prostituerede, eller tidl. prostituerede helt klar er 2.rangs, måske endda tredje.rangs!
At man som tidligere prostitueret selv har skabt sine fjender - og at trusler bare er en risiko man må tage med ?!!

'Trusler, er noget der bare følger med... når man har haft et erhverv som dit, Silje'

What?!!!!

En tidligere prostitueret, eller en kvinde i prostitution er ikke krisecentrenes målgruppe - åbenbart.
At blive truet af familiemedlemmer, tidligere kunder mm. er ikke reelle trusler på lige fod med .... øhm... andre trusler..?!

Hvordan kan man som krisecenter definere hvilke trusler der er rigtige og forkerte?
Og klart give udtryk for, at de trusler jeg oplever er en 'erhvervsrisiko'?!

Vil det sige jeg selv har valgt dem? Skabt dem? bedt om dem?

Jeg må indrømme, at jeg ikke vidste at der var forskel på at blive truet, og.... blive truet..

Er jeg, og andre tidligere prostituerede & kvinder som fortsat er i prostitution ikke ligeså meget værd, rent menneskeligt, som kvinder der IKKE har været i prostitution?

Jeg bliver harm over at opleve at offentlige hjælpeforanstaltninger deler mennesker op i rang!
Og at offentlige instanser, som dealer med voldsramte og truede kvinder HVER DAG, dømmer prostituerede til at være udenfor deres målgruppe.

skubber dig væk

Jeg skubber dig væk, hvis du nærmer dig!
Råber 'Rend mig!' 'Lad mig være!' og langer ud efter dig. Hamrer hånden i bordet og skriger
'Fuck dig!' ... mellem tårerne..

Selvom jeg egentlig helst ville trække dig nærmere

Det er noget mærkeligt noget

Jeg vil at du skal blive, lige her.
For jeg er så alene og ulykkelig
Jeg vil at du skal holde min hånd, og sige det nok skal gå.
Jeg vil at du skal være her

Men jeg tør ikke din nærhed
- med den kan du flå min sjæl

Unknown

Sorgen er sort.
Gråden er stum.

Du behøver ikk' skyde med skarpt for at ramme idag - jeg bærer det hele udenpå tøjet.
Et enkelt puf & jeg er slået gulvet.

Tårerne bare triller...

Hold mit liv

Går ind i mørket - for at se.
Frygten trækker skygger på min vej.
Jeg går - for jeg vil fremad!

Hold mit liv, et øjeblik.
Mens jeg bliver klar.

Mit skjold

Går som i en klokke, af mat glas.
Som et slør, ligger rædslen over mine øjne
'Har du set hvor ræd jeg er?'
Ser du hvordan jeg langsomt drænes.
og dør?

Øjnene flakker
I søen af tårer

'Lad dem ikke se ind!'

Bærer mit skjold helt tæt ind til kroppen.
'Lad dem ikke komme nær, Silje!'.

Og jeg falder.
Bliver bagbundet og smidt i havnen.
Kæmper for luft.

Imorgen er der endnu en dag.
Pudser mit skjold - og lader dem tro.

Tør ikke andet...

Sorte skygger

Vågnede op med angsten, der hænger som en sort skygge henover mit hoved. I hver en krog. Hver en sprække.

Jeg dirrer.

Kvalmen skyder gennem min krop . Hindrer mig i at trække vejret.

Kan ikke gå udenfor en dør idag - der er mennesker allevegne. Mennesker som hilser solen velkommen, og bevæger sig ud på gader og stræder.

Imens jeg venter - på dét holder op.

Venter på at kunne trække vejret, en smule frit

Giften

Barndommens rædsler
har ædt sig ind i min krop.
Som en tyk masse, af klæbrig gift
flyder det nu i mit blod.

Jeg prikker forsigtigt hul i min hud
blot for at se, om det vil flyde. Giften
Flyde ud af mig
Sive, som var dét rent.

Men det klæber
og svier
og snart har jeg prikket hul alle vegne
Overalt.

Rebene skærer om mine håndled
Mine ankler gør ondt
Han har bundet dem for stramt
Rebene.

Når jeg forsigtigt bevæger mine ben
slider rebene huller i min hud
Mine håndled er flossede
Jeg har ligget her meget længe

Min hals er så tør
at det gør ondt at synke
Jeg kan heller ikke
Når jeg synker, siver giften med ned

Jeg har ligget her længe
Måske i timer?
Helt alene tilbage
Med mig selv som gidsel

"Hvad gjorde de ved dig, Silje?" Spørger terapeuten
Men jeg er der ikke længere. Har forladt rummet.

Hudløs

Jeg kan ikke tale om det!
Kan ikke engang tænke tanken...

Hver gang jeg lader mine tanker vandre, til dén dag - bliver der tomt
som om en klap går ned, og jeg ikke engang kan huske mit eget navn.

Jeg er hudløs af tårer

Græder mere end nogensinde

Jeg kan ikke tale

Jeg føler mig fortabt

Mit liv er gået i stå
Og jeg svæver mellem tanker om at fortsætte kampen....
og at give op.
Sige: Det var dét! Slut! Færdig! Jeg kan ikke mere

Jeg står her igen
og ser på afgrunden
Den lokker
samtidig med at den skræmmer mig af helvedes til

Jeg er kastet tilbage i angstens klør
Smidt i gulvet

Jeg kan ikke rejse mig

Fordi det er IN

Jeg har en del bekendte, som gerne vil være solidariske. De vil gerne støtte op om kvindekamp & kvinders rettigheder, og galper op om hvor uretfærdigt det er, at kvinder undertrykkes.
Hvorfor?
Fordi 'det gør man da'!

Man tilmelder sig diverse grupper på Facebook, under titlerne: 'Stop kvindehandel NU!'. 'Nej, til prostitution' osv.

I en periode sidste år, gik mange af mine bekendte med armbåndet fra Slave i Danmark. Et statement, som man da selvfølgelig bakkede op om. Det er da klart!
Armbåndet er for længst skiftet ud med andre af samme kaliber. 'Støt brysterne' , 'Females in Front' & så videre i samme boldgade.
Hvorfor?
...Fordi det er IN.
Det er tjekket at vise omverdenen, at man støtter diverse formål. Har overskud til at se de mere eller mindre nødlidende omkring sig.

Jeg prøver mig forsigtigt frem. Forsigtigt, fordi der er ingen grund til at takle mig selv på forhånd.
Jeg prøver mig frem hos de, som galper aller højest, og giver udtryk for at have taget stilling, og spørger:

Hvis du kendte en kvinde der var prostituteret, hvordan ville du så hjælpe hende?
Hvad ville du tro der skulle til, for at hjælpe denne kvinde? ....Udover at du går med et armbånd?

"Jamen, hun skulle jo selv ville det. Altså, have hjælp".
Ja, hvordan skulle hun få det?

"Det ved jeg ikke, men der må jo være nogle steder der tager sig af sådan noget....."

Ja, men hvis du nu KENDTE en. En kvinde der var i prostitution.. hvor ville du så sige hun skulle gå hen?

"Jeg kender ikke nogen der er prostituerede. Jeg omgåes slet ikke sådan nogle typer".

!!!

Jeg vidste ikke, at kvinder der er i prostitution eller har været, er 'sådan nogle typer'.
Nogle gange overrasker det mig fortsat, at verden kan være så blind, uvidende og dømmende.
Selv de, som giver udtryk for at være FOR kvinders rettigheder, sætter kvinder som mig (og mange andre) i bås.

Hvorfor så overhovedet ytre sig ved armbånd, støttegrupper & statements?
Fordi det er In.....