Psykologen kalder det Traumehørelse.
Aktiveret traume. Lige der. Jeg hører Overdimensioneret
Traumehørelse. Det giver egentlig meget god mening, ikk?
Der er perioder hvor jeg ikke kan være nogen steder. Hvor jeg ikke kan være i min lejlighed, uden at ligge stiv af angst. Så angst jeg kunne brække mig.
Det her er sådan en periode. Jeg hører. ALT. Også det min hjerne tror jeg hører.
Jeg hører døren sparkes ind. Jeg hører voldsom råb og ballade. Jeg hører 'verden går under om lidt ' lyde. Hver gang der går en dør op, og i, aktiveres angsten. Et lille host får hjertet til at stå og klapre.
De sidste dage -konstant. Jeg er presset. Det er nok derfor. Altid prøve at finde en logisk årsag.
Og jeg kan sige til mig selv; Det er der ikke. Det er minder. Det er ligesom Høreflashback. Og alligevel forstår min krop det ikke. Hjertet galoperer afsted.
Alligevel er jeg angst på angst på angst
Det er lidt hårdt altså !
