Psykologen kalder det Traumehørelse.
Aktiveret traume. Lige der. Jeg hører Overdimensioneret
Traumehørelse. Det giver egentlig meget god mening, ikk?
Der er perioder hvor jeg ikke kan være nogen steder. Hvor jeg ikke kan være i min lejlighed, uden at ligge stiv af angst. Så angst jeg kunne brække mig.
Det her er sådan en periode. Jeg hører. ALT. Også det min hjerne tror jeg hører.
Jeg hører døren sparkes ind. Jeg hører voldsom råb og ballade. Jeg hører 'verden går under om lidt ' lyde. Hver gang der går en dør op, og i, aktiveres angsten. Et lille host får hjertet til at stå og klapre.
De sidste dage -konstant. Jeg er presset. Det er nok derfor. Altid prøve at finde en logisk årsag.
Og jeg kan sige til mig selv; Det er der ikke. Det er minder. Det er ligesom Høreflashback. Og alligevel forstår min krop det ikke. Hjertet galoperer afsted.
Alligevel er jeg angst på angst på angst
Det er lidt hårdt altså !
søndag den 6. november 2016
mandag den 25. januar 2016
Verden er vendt på hovedet
Jeg har ikke blogget længe. Meget længe.
Der er sket det, at jeg er blevet fysisk syg.
Det har vendt min verden på hovedet.
Pludselig kender jeg ikke længere mine ord. Kan ikke finde dem. De kommer ikke til mig.
Og at skrive mig vej er blevet svært. Det, som jeg har 'brugt' gennem år. Det virker ikke.
Jeg, virker ikke.
Jeg kan ikke finde mine ord. Og jeg kan ikke finde mig.
Det lyder så voldsomt. Det er det måske også.
Jeg står på mine ben. Nogle dage går jeg.
Andre... Kigger jeg ud i luften.
Jeg kan ikke blogge som før. Måske kan jeg blogge på en ny måde.
Jeg ved det ikke.
Min ventil. Min blog. Mine skrevne ord. Er ikke en ventil længere. Ikke sådan rigtigt.
Ord bliver forkerte. Og rodet. Og mudret. Og jeg bliver ked af dem. Ordene, der ikke vil stille sig på række.
Jeg blogger måske om det hele en dag.
Indtil da. Så ps godt på Dig
Der er sket det, at jeg er blevet fysisk syg.
Det har vendt min verden på hovedet.
Pludselig kender jeg ikke længere mine ord. Kan ikke finde dem. De kommer ikke til mig.
Og at skrive mig vej er blevet svært. Det, som jeg har 'brugt' gennem år. Det virker ikke.
Jeg, virker ikke.
Jeg kan ikke finde mine ord. Og jeg kan ikke finde mig.
Det lyder så voldsomt. Det er det måske også.
Jeg står på mine ben. Nogle dage går jeg.
Andre... Kigger jeg ud i luften.
Jeg kan ikke blogge som før. Måske kan jeg blogge på en ny måde.
Jeg ved det ikke.
Min ventil. Min blog. Mine skrevne ord. Er ikke en ventil længere. Ikke sådan rigtigt.
Ord bliver forkerte. Og rodet. Og mudret. Og jeg bliver ked af dem. Ordene, der ikke vil stille sig på række.
Jeg blogger måske om det hele en dag.
Indtil da. Så ps godt på Dig
Abonner på:
Opslag (Atom)