Unknown

Sorgen er sort.
Gråden er stum.

Du behøver ikk' skyde med skarpt for at ramme idag - jeg bærer det hele udenpå tøjet.
Et enkelt puf & jeg er slået gulvet.

Tårerne bare triller...

Hold mit liv

Går ind i mørket - for at se.
Frygten trækker skygger på min vej.
Jeg går - for jeg vil fremad!

Hold mit liv, et øjeblik.
Mens jeg bliver klar.

Mit skjold

Går som i en klokke, af mat glas.
Som et slør, ligger rædslen over mine øjne
'Har du set hvor ræd jeg er?'
Ser du hvordan jeg langsomt drænes.
og dør?

Øjnene flakker
I søen af tårer

'Lad dem ikke se ind!'

Bærer mit skjold helt tæt ind til kroppen.
'Lad dem ikke komme nær, Silje!'.

Og jeg falder.
Bliver bagbundet og smidt i havnen.
Kæmper for luft.

Imorgen er der endnu en dag.
Pudser mit skjold - og lader dem tro.

Tør ikke andet...

Sorte skygger

Vågnede op med angsten, der hænger som en sort skygge henover mit hoved. I hver en krog. Hver en sprække.

Jeg dirrer.

Kvalmen skyder gennem min krop . Hindrer mig i at trække vejret.

Kan ikke gå udenfor en dør idag - der er mennesker allevegne. Mennesker som hilser solen velkommen, og bevæger sig ud på gader og stræder.

Imens jeg venter - på dét holder op.

Venter på at kunne trække vejret, en smule frit

Giften

Barndommens rædsler
har ædt sig ind i min krop.
Som en tyk masse, af klæbrig gift
flyder det nu i mit blod.

Jeg prikker forsigtigt hul i min hud
blot for at se, om det vil flyde. Giften
Flyde ud af mig
Sive, som var dét rent.

Men det klæber
og svier
og snart har jeg prikket hul alle vegne
Overalt.

Rebene skærer om mine håndled
Mine ankler gør ondt
Han har bundet dem for stramt
Rebene.

Når jeg forsigtigt bevæger mine ben
slider rebene huller i min hud
Mine håndled er flossede
Jeg har ligget her meget længe

Min hals er så tør
at det gør ondt at synke
Jeg kan heller ikke
Når jeg synker, siver giften med ned

Jeg har ligget her længe
Måske i timer?
Helt alene tilbage
Med mig selv som gidsel

"Hvad gjorde de ved dig, Silje?" Spørger terapeuten
Men jeg er der ikke længere. Har forladt rummet.