De gav mig intet, men gav mig alt

Nogle ville sige 'De gav dig intet'!
Jeg ville sige de gav mig alt. Alt hvad jeg føler idag, gav de mig.
Fodrede mig med selvudslettelse. Intethed.

Dét de gav mig, kan jeg ikke bygge videre på.
Mine grundstene kan jeg ikke stå på - kan jeg ikke tage afsæt i.

Jeg står, som uden rod

Jeg tror ikke at jeg kan

Har lyst til at løbe min vej.
Løb! Løb! Løb!
Lukke øjnene og glemme
Kun se vejen foran mig
Bare løbe.
Væk væk væk!

Kaste mig selv udover kanten
og mærke hvordan jeg falder til jorden
med et brag
Mærke hvordan min krop splintres
i tusinde dele.

Forstår du når jeg siger
at min krop ikke er min?
Når jeg siger
at den ikke er en del af mig
Den må smadres
Splintres & blive flået i stykker.
Først dér
er jeg fri.

Men jeg er fanget her, i en krop der gør ondt.
En krop der insisterer....
En krop der konstant fortæller mig
at den er der

Jeg skal tage den til mig
Kroppen
Leve med den
Altid.

Jeg vil så gerne være den foruden
Hvordan skal jeg leve
med den på slæb?

Forstår du hvad jeg siger?

Jeg tror ik' jeg kan.

Lad mig glemme for en stund

Bærer min historie
som var den min egen
Min, helt alene
Som var jeg den eneste brik
i erindringens puslespil.
Du må tage din historie på dig
Bære den med dig

Lad den tilhøre en anden
Bare et lille øjeblik
Lad mig glemme min historie
blot for en stund!
Lad historien svæve i luften
fri fra mine skuldre

For jeg tynges
trækkes ned af dens kampesten
For hvert skridt jeg tager
bliver den tungere
Jeg kan ikke bære den længere

Jeg går som på brændende kul
og skriger af smerte
for hvert skridt jeg tager tilbage
Tilbage i erindringens skygger
Der hvor ingen kunne nå mig
Der hvor jeg var fortabt

Lad mig ikke gå alene derind

Nattens mareridt

Nattens mareridt kaster skygger på min væg.
Selv i dagslys, når natten er forbi
følger skyggerne mig. Følger mig overalt.
Og angsten binder mig.

Jeg krymper sammen
klamrer mig fast til bordkanten
Mærker hvordan hans hænder strejfer min ryg.
Lader sin enorme håndflade køre ned langs min rygrad.
Jeg kender hans blik.
Føler hans øjne stirre gennem ryggen på mig
Mens jeg rokker frem og tilbage
Som et barn der er gået ind i sig selv.

Nattens mareridt kaster skygger på min vej
Ser hans fødder, før mine egne.
Hører hans åndedræt, før mit eget.
Ser hans blik, i alle øjne jeg møder.
Mærker hans hænder på min krop.
Hans hænder sidder som klistret fast.
Overalt.

Som i en tung sump
vandrer jeg hver dag
med hans hænder på min krop.
Med hans åndedræt i mit øre.
Med hans blik, som går gennem mig.

Nattens mareridt kaster skygger på min verden
Blænder mit udsyn
og skærmer min vej
Jeg kan ikke komme forbi
Er spærret inde
Blevet trængt op i en krog

Rastløsheden fører mig til kanten
Afgrunden af min fornuft
står lysene klart for mit øje
Han spiller med mine tanker
leger med mine følelser
Og han er her ikke

Nattens mareridt kaster skygger på min vej
Og jeg vil gerne vågne.
En dag
Vågne op til lys
Uden skygger og hænder der binder mig

Han er på min krop
og i mit synsfelt
konstant.

Nattens mareridt er min virkelighed
Jeg ved ikke hvordan jeg skal leve

Angst

Ser mig selv sidde omgivet af mennesker jeg kender, til nytårsfest igår.
Og jeg tør ikke tale.
Tør ikke, at de får blikket rettet mod mig.
For hvis de ser på mig, så stivner jeg.
Lad som ingenting Silje. Det går over.
Angsten hamrede i mit bryst. Jeg sad med vand i min mund, og kunne ikke synke.

Hvis de ser på mig, forsvinder jeg. Så stivner jeg, og de aner ikke hvordan de skal få mig tilbage.
Det er svært at være angst... og ikke turde fortælle det. Af frygt for at forsvinde, i deres blikke.

Mon du forstår?