tag:blogger.com,1999:blog-4046260254964387894.post1111852380109627599..comments2023-04-11T11:09:02.174+02:00Comments on Silje Liv's blog: I think you're crazySilje Livhttp://www.blogger.com/profile/10547754996602081312noreply@blogger.comBlogger1125tag:blogger.com,1999:blog-4046260254964387894.post-73903694475317080382008-09-19T22:28:00.000+02:002008-09-19T22:28:00.000+02:00Kære Silje!Har kommenteret før her på din blog. Ho...Kære Silje!<BR/>Har kommenteret før her på din blog. Hold da op, hvor ville jeg ønske, at jeg kunne lægge armene om dig, give dig al den omsorg, trøst, kærlighed, accept, som du måske ligesom jeg aldrig oplevede som barn. Jeg ønsker også tit, at jeg bare kunne forsvinde - i virkeligheden ønsker jeg vel ikke at dø - men bare at få ro inden i. Jeg savner bare sådan, at der er nogen, der vil tage sig af mig, vugge mig blidt, give mig alt det jeg aldrig fik, lære mig det, som jeg aldrig fik lært - fylde mig op inde fra, så jeg ikke går helt i stykker. Kære Silje - tro mig, der er en vej, men den er ufattelig hård - fornuften kan ikke bruges til ret meget, når ens indre er ved at gå i opløsning og reaktioner fra ens krop ubønhørligt minder os om en barndom, hvor man efterhånden lærte at undgå at mærke sig selv for at holde angsten og smerten borte. <BR/>Kære Silje - jeg har en datter på din alder, som jeg har forsøgt at give det jeg aldrig fik. Alligevel har jeg ofte ønsket at forlade denne verden, men har nu besluttet, at jeg aldrig må påføre hende den smerte det vil være, hvis jeg valgte livet fra. Derfor beder jeg nu om al den hjælp jeg kan få fra terapeut, læge, venner og familie - ja alle steder fra. Jeg kan ikke klare mig selv mere, jeg har brug for, at de er der for mig - brug for at lære at have tillid til denne verden. Jeg håber, at du har gode mennesker i din nærhed, som du kan betro dig til - bede om hjælp fra. Jeg har oplevet det positive - stik mod min forventning - at der faktisk er mange mennesker, der oprigtigt ønsker at hjælpe en. <BR/>Mange kærlige tanker til dig fra mig.Anonymousnoreply@blogger.com