søndag den 27. juni 2010

...

Det provokerer mig, når solen skinner - og jeg er sort indeni.
'Du burde gå ud og nyde det gode vejr'.
Okay, så bare fordi det er sommer, så skal man være glad?

Der er sort i mit sind de her dage.
Jeg er ligeglad om solen skinner - lyset når ikke ind.

torsdag den 24. juni 2010

Når man taber sig selv, i jagten på et svar

Skyldfølelse

Den kan hægte sig fast. Suge al følelse af værdighed, ud af et menneske. Æde én op.
Den stiller ikke spørgsmålstegn ved sin rigtighed. Den opstår 'bare'.

Måske handler det om, at forsøge at finde en mening - i det meningsløse?
Måske handler det om et altoverskyggende behov for, at finde en eller anden form for mening. Selv hvis det er på bekostning af én selv. Sit eget værd.

Der må være en grund .
Det kan ikke være meningsløst. Uden årsag. Grundløst.
Hvem kan holde ud at være i dét? Det der ikke giver mening.

Måske handler det om, at man spørger hvorfor? Men aldrig får noget svar.
Svaret kommer ikke - i det meningsløse. Det er vel deraf det meningsløse opstår?
Syge menneskers handlinger er svære at forstå.
Når man ikke er som dem, er der et missing link. En tankerække, som ikke kan fuldføres. Forestillinger, fantasier, overvejelser & tanker, som man simpelthen ikke formår at tænke.
Med mindre man er én af dem.
Man kan ikke gå den vej. Stenene er der ikke.

Så man er nødt til at gå en anden vej.
Lede dér hvor tanken KAN gå hen.
Der hvor man får et svar.
I sig selv.

Det må være noget med mig
er den mest oplagte konklusion.
Så man søger mening, i det meningsløse
Uanset om man taber sit eget værd på vejen.

Rastløshed

Rastløshed.

Engang synes jeg det var et negligerende ord. Ligesom ikke fyldestgørende nok, til følelsen.

Rastløshed.
Den driver mig rundt, fra sted til sted.
Giver mig ingen ro & efterlader mig med følelsen af at være hjemløs.
'Jeg er hjemløs i mit sind'.
Sådan føles rastløshed, for mig.

Jeg har været hjemløs gennem mange, mange år.